Challenger-indexChallenger-Ulykken

 

USA mod Sovjetunionen
Sovjetunionen var under Den Kolde Krig et lukket land. Derfor havde USA svært ved at følge med i Sovjets handlinger, og mange af dem kom som overraskelser. Alligevel var de to lande ikke så langt fra hinanden i kapløbet om rummet. De første tegn på Sovjetunionens afprøvelser af raketter kom i midten af 1950erne, hvor skibe i Stillehavet blev advaret om, at de sejlede i raketternes nedslagsområde. Den første officielle meddelelse fra Sovjetunionen om deres raketforsøg kom i oktober 1957, da de havde opsendt Sputnik 1. Kun en måned senere opsendte de Sputnik 2, der medbragte hunden Laika. Laika døde efter 10 dage, men Sovjetunionen havde bevist, at levende væsener kan overleve i vægtløs tilstand. Det lykkedes først for USA i starten af 1958 at anbringe et fartøj i rummet. Det var satellitten Explorer 1.

Januar 1959 sendte Sovjetunionen den første af flere sonder mod Månen. Den første, Lunik 1, kom dog lidt ud af kurs og kom i kredsløb om Solen i stedet. Bogen "Rummets Udforskning" af Harald Aaen udtrykker det således: "Det at ramme Månen skulle efter sigende være lige så vanskeligt, som det at ramme en flue i øjet fra en afstand på 10 km." Det lykkedes dog for Sovjetunionen at landsætte Lunik 2 på Månen 8 måneder senere, og senere igen samme år at få de første billeder af Månens bagside, da Lunik 3 gik i kredsløb om Månen.

Sovjetunionen havde man i slutningen af 1950erne store kernevåben, der krævede store raketter, hvorimod USA havde kernevåben, der var mindre og derfor krævede mindre raketter. Dette var nok en af grundende til, at Sovjetunionen kom først med både at sende en hund op i rummet, men også med at sende en mand derud. Dette lykkedes da Juri Gagarin i 1961 i rumskibet Vostok 1 foretog et kredsløb om Jorden, og allerede fire måneder senere fulgte kosmonauten Gherman Titov efter med 17 kredsløb.

USA sprang over forsøgene med at sende dyr ud i rummet, for det havde Sovjetunionen jo allerede gjort, men sommeren 1961 blev astronauterne Allan Shepard og derefter Virgil Grissom sendt op med rumskibet Freedom 7. Begge gange var rumskibet kun lige oppe og snitte rummet, for derefter straks at lande igen. Begge rumskibe var af Mercury typen, der betyder Merkur . Disse rumskibe kunne kun transportere en person ad gangen.

USA og Sovjetunionens bestræbelser på at komme først var i begyndelsen ikke en kamp om status, men snarere end kamp for, militært, at være længere fremme end fjenden. Mange af de forsøg de to lande lavede, blev brugt med et militært formål for øje. Kampen om status startede først for alvor, da præsident John F. Kennedy i 1961 udtalte, at USA inden udgangen af 1960erne havde landsat en mand på Månen og fået ham sikkert ned igen. Det lykkedes jo også, ved vi nu.


Denne side er ajourført 6. april 1997 klokken 17.06