Challenger-indexChallenger-Ulykken

 

Challengers endeligt
Tirsdag den 28. januar 1986 klokken 17:39:13 dansk tid sker katastrofen, der vil huskes af NASA for altid. Syv mænd og kvinder bliver dræbt, da Challenger, af NASA kaldet 51-L, eksploderer 73 sekunder efter start på rumfærgernes 25. tur. Det sidste ord, der kom fra Challenger var Michael Smiths "Uh-oh!" Challenger var den rumfærge, af de fire, der havde fløjet flest ture, 9 i alt. Tilskuere, der så det ske, forstod ikke først hvad det var, der var sket. Challenger skulle få sekunder senere have afskudt sine to løfteraketter, og mange troede, om end det skete lidt voldsomt, at det var det, der skete. TV-speakeren, der kommenterede opsendelsen, fortsatte roligt med at fortælle højde, fart og tilbagelagt afstand. Teknikere i kontrolrummet spurgte undrende hinanden "Where in hell is the bird?" , indtil sandheden gik op for dem, da der på radarskærmen pludselig var for mange rumfærger. "Obviously, a major malfunction" , var den umiddelbare kommentar til publikum fra kontrolrummet, mens pårørende til besætningen skyndsomt blev kørt væk fra Kennedy Space Center.

Katastrofen var et chok for alle amerikanere og mange rundt om i verden. Der kom medfølende udtalelser fra både paven og Sovjetunionen. Den sovjetiske radio spillede amerikanske plader og Sovjetunionen ville opkalde to nyopdagede kratere på Venus efter de to kvinder på Challenger. Overalt i USA begyndte folk at græde, og mange sammenlignede katastrofen med mordet på præsident Kennedy.

Den egentlige og afgørende grund til at Challenger eksploderede var, at en af løfteraketterne brændte igennem og satte ild til brændstof, der eksploderede. Men hvorfor brændte den igennem og hvorfor var det ikke sket på nogle af de andre rumfærger? For at få svar på det, skal man også se på det tidspres NASA led under i midten af firserne.

NASA havde mange rumfærgeopsendelser i midten af 1980erne, og mange af opsendelserne lå så tæt, at der simpelthen ikke måtte opstå forsinkelser. Dette skete nu alligevel med den rumfærge, der skulle sendes afsted før Challenger. Columbia skulle have været afsendt i december 1985, men på grund af en del tekniske problemer blev opsendelsen udsat mange gange og fandt ikke sted før i januar 1986. Derfor måtte Challenger hurtigt afsted, hvis tidsplanen skulle holdes. Desuden var der det problem, at NASA var ved at tabe ansigt overfor offentligheden, fordi Columbias opsendelse havde været udsat så mange gange, og derfor måtte det samme ikke ske med Challenger.

Et andet problem der var den morgen, var is. Is var normalt ikke et problem så langt mod syd, hvor Kennedy Space Center lå, men temperaturen lå et godt stykke under 0 grader. Derfor havde NASA om natten ladet vandet i vandrørene og brandhanerne løbe så det ikke frøs fast, hvorved der var is både på rumfærgen, men også på selve tårnet, der holdt rumfærgen. De problemer har haft en rolle i hele det forløb, der fik Challenger til at eksplodere, og som ledte frem til den fejlagtigt lavede samling mellem de to raketter, der så brændte igennem.

En kommission blev nedsat og skulle på 120 dage finde årsagen til katastrofen. Kommissionen fandt blandt ud af, at Challengers besætning efter al sandsynlighed ikke blev dræbt ved selve eksplosionen, men først da deres kapsel ramte havet! Man havde i kapslen fundet brugte nødilt-forsyninger og havde regnet ud, at der netop var brugt ilt i den tid, som det tog for kapslen at nå havet. Besætningen er så blevet dræbt ved mødet med havet. Det er dog mest sandsynligt, at besætningen har været bevidstløs og derfor ikke har kunnet "se" døden i øjnene.


Denne side er ajourført 6. april 1997 klokken 17.24