Challenger-indexChallenger-Ulykken

 

Konklusion
Challengers eksplosion den 28. januar 1986 var et chok for hele verden. Ikke før i rumfartens historie var der dræbt så mange på en gang, og slet ikke en civil. Skolelæreinden Christa McAuliffe var blevet valgt til, fra rummet, at undervise børn og var derfor ombord på Challenger.

Challenger-katastrofen førte til et øjeblikkeligt stop for opsendelser af rumfærger, men da NASA havde en lang ordreliste, måtte de nedbringe ordrelistens længde ved hjælp af "gammeldags" raketter. Heri havde de ikke succes. NASA rådede over to typer raketter, og maj 1986 eksploderede den ene type og den anden type måtte bringes til eksplosion i juni samme år. USA måtte i gang med både at undersøge og forbedre rumfærgerne, men også de to rakettyper.

I 1970erne havde NASA indstillet sig på, at alle opsendelser fremover skulle foretages med rumfærger. Challenger-katastrofen bevirkede, at alle rumfærger ikke kunne bruges midlertidigt, og da NASA forsøgte sig med raketter, gik det også galt. Derfor var den store rumfartsnation nødt til at holde pause for en tid.

I forholdet til Sovjetunionen har Challengers eksplosion ikke haft nogen betydning. Det egentlige kapløb om rummet, der fandtes i 1960erne, forsvandt da USA havde været på Månen. Et kapløb om at komme først til de ydre planeter, har aldrig kunnet lade sig gøre, da Sovjetunionen tilsyneladende aldrig har forsøgt eller interesseret sig for at forsøge. I firserne har der været en svag antydning af et kapløb om at komme først med en rumstation. USA kom ikke så langt med deres planer, men Sovjetunionen fik lavet deres Mir.


Denne side er ajourført 6. april 1997 klokken 17.27