Hændelser/milepæle på Østbanen

 

Hændelser/milepæle:

18. juni 2007
Som den sidste af Lokalbanens nu 6 strækninger besluttes det, at også Østbanen skal have nye tog. Det bliver 7 LINT 41 togsæt. På de øvrige af Lokalbanens strækninger er man allerede godt igang med at udskifte de ældre Y-tog med LINT 41. Østbanen får overført 2 sæt fra Nordsjælland i løbet af 2007 og de resterende 5 sæt er bestilt til levering ultimo 2008. Ydermere er det besluttet, at infrastrukturen på Østbanen skal opgraderes til kørsel med 100 km/t. Det indebærer blandt andet, at der skal oprettes krydsningsspor ved Egøje. Se udklip fra Dagbladet Køge, udklip 1 og udklip 2.

24. januar 2006
Sne, kulde, s-tog problemer, kabelbrud og buschaufførstrejker gør det hårdt at være pendler. På Østbanen står trafikken stille i godt en time pga fjernstyringsproblemer (for anden dag i træk). Se udklip fra Dagbladet Køge.

28. januar 2005
Fjernstyringscentralen i Hårlev har sidste arbejdsdag. Fra lørdag morgen fjernstyres Østbanens tog fra Hillerød. Se udklip fra Dagbladet Køge.

11. november 2004
Østbanens 125 års jubilæum fejres - dog uden kongelig deltagelse. Se udklip fra Dagbladet Køge.

1. juli 2004
Fakse Kommune starter et halvt års forsøg med taxakørsel fra Fakse Syd, sådan at det altid er muligt at komme til Fakse By når toget ankommer. Se udklip fra Dagbladet Køge.

1. juli 2004
Østbanen fylder 125 år. Se udklip fra Dagbladet Køge, udklip 1 og udklip 2.

11. januar 2004
For at undgå graffiti stopper Østbanens tog med at overnatte i Fakse Ladeplads og Rødvig. Fremover køres de tilbage til Hårlev når dagens arbejde er overstået. Se udklip fra Dagbladet Køge.

1. januar 2004
Nytårsaften blev der udøvet hærværk for godt en million på billetautomaterne på Hårlev, Karise, Rødvig og Store Heddinge Station. Se udklip fra Dagbladet Køge.

15. maj 2002
Østbanen A/S fusionerer med de 4 nordsjællandske privatbaner: Nærumbanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen og Frederiksværkbanen og bliver til Lokalbanen. Se udklip fra Dagbladet Køge, udklip 1, udklip 2, udklip 3 og udklip 4.

21. januar 2001
Togførerne bliver til togrevisorer og det er dermed også slut med at købe billet i toget. Fremover vil togrevisorerne lave stikprøvekontrol ligesom i s-togene. Se udklip fra Dagbladet Køge, udklip 1 og udklip 2.

8. februar 1996
Østbanen har denne dag premiere på sine nye farver. Det sker ved præsentationen af det første nyrenoverede togsæt (YM2/YS12). Alle Østbanens togsæt skal igennem denne renovering og omlakering. Se udklip fra Dagbladet Køge, udklip 1 og udklip 2.

26. januar 1996
Vintervejret driller Østbanen og flere tog kører fast i morgentimerne og må hjælpes ud af sneploven. Se udklip fra Dagbladet Køge.

30. september 1990
Det sidste tog fra Østbanen i planmæssig drift kører til Roskilde. Siden 1964 har Østbanen ellers kørt direkte tog fra Fakse Ladeplads/Rødvig til Roskilde på hverdage. Se udklip fra Dagbladet Køge.

Tilføjelser eller rettelser? Skriv til mig.

Kilder: Draisinen (Østsjællandske Jernbaneklubs medlemsblad)
Birger Wilcke / Østbanen 1879-1979
Østsjællands Tidende
Dagbladet